Argentina og tangomusikken gennem 100 år
Traditionen tro afslutter vi sæsonen med en festlig koncert med levende lys på bordene og vin i glassene.
Tango er sjæl, smerte, sensualitet - alle farver af følelser - og når musikken er af Astor Piazzolla, er tango også international med et tonesprog, der rammer på tværs af stilarter og generationer.
Tangokvintetten spiller Piazzolla, så man forstår, hvorfor han bliver omtalt som den mest fremtrædende tangokomponist i verden. Komponisten, der løftede tangoen fra de argentinske barer, bordeller og danselokaler ind i koncertsalen ved at tilføje elementer fra klassisk musik og jazz uden at forråde tangoens sjæl.
Tangokvintetten, bestående af Bjarne Hansen, violin, Jens Krøgholt, kontrabas, Ole Bartholin Kiilerich, klaver, Simon Krebs, guitar, og Branko Djordjevic, akkordeon vil ikke kun spille Piazolla for os, men også illusterere tangoens historie med billeder og filmklip for at vise hvordan den er vævet sammen med Argentinas historie gennem 100 år.
Program
Intet koncertprogram udarbejdes af Tangokvintetten - numre annonceres live