UDFØRELSEN

Kravene til restaureringen og genskabelsen af stensætningerne har været store - deraf det omfattende arbejde.

De gamle stensætninger er genskabt så historisk korrekt som muligt. Hvor partierne har været nogenlunde intakte, er hver en sten mærket op og nedtaget. Muren er herefter genopbygget efter mærkningen.

Bagmuren (der er en stor del af den - nu atter - skjulte konstruktion) er sat i stand, og ”kassen” mellem for- og bagmur er tilfyldt med skærver lagt i en - nu armeret - mørtel. Visse områder havde endda flere bagmursforløb.

 

 

 



Hvor muren var skredet sammen, blev den genopbygget ud fra erfaringerne fra de mere intakte dele. Arbejdet er vurderet meter for meter, og hver en sten er vendt, til resultatet syntes så rigtigt som muligt.

Sluttelig er der omhyggeligt fuget mellem stenene.