TIDSFORLØBET

Stensætningernes restaurering påbegyndtes i 1997, og den startede med ”slottets” banke.

Arbejdet fortsatte med små etaper, år for år, med baggrund i, hvor store beløb der kunne ydes i støtte, og hvor meget de lokale håndværkere - der efterhånden har en særdeles stor ekspertise på området - kunne nå på en sæson.

Sidste del af stensætnings-restaureringen - nord for den østre del af nordlængen - blev fuldført i 2006. Dæmningen nordpå fra porten i nordlængen - og de lavere dele vest for avlsgården - er endnu ikke restaureret.

 

 



Men der er tale om meget mindre og lavere dele, der vil blive taget op i forbindelse med gennemførelsen af helhedsplanen for færdiggørelsen af det samlede anlæg. Søen omkring anlægget vil også blive genskabt - og først da vil hele Søbygaard komme rigtigt til sin ret igen!
I øjeblikket arbejdes der med at skaffe brugbare vandboringer til erstatning for de fremover oversvømmede boringer.