Kunstnervenskab og familiedrama: En 'fortællekoncert' om Liszt og WagnerOnline reservation

 

 

Johannes Mannov

Johannes Mannov er udannet i Tyskland. Han har i løbet af sin verdensomspændende karriere regelmæssigt sunget i bl.a. Amsterdams Concertgebouw, London Barbican Centre, Berliner Filharmonien, Leipzig Gewandhaus, ved festivaler i Perth, Edinburgh, Istanbul, Singapore og med samtlige danske landsdelsorkestre. 
Repertoiret spænder fra tidlig barok til samtidig musik og omfatter mere end 50 operaroller på 8 sprog.
Senest (2019/20) sang han Judge Turpin i Den Kgl. Opera’s nye produktion af Sondheims SWEENY TODD og netop nu medvirker han i den Den Jyske Operas opsætning af Verdis RIGOLETTO. 

 

 

 

Marcelo Amaral

New York Times har omtalt Marcelo Amaral som “a superlative accompanist. Den brasilianskfødte pianist Marcelo Amaral er uddannet fra både the Cleveland Institute of Music og Indiana University og har studeret hos og arbejdet sammen med så store navne som Dietrich Fischer-Dieskau, Rudolf Jansen og Andras Schiff, for blot at nævne nogle få af en lang og fornem række af navne.
Marcelo Amaral har senest givet koncerter i Wigmore Hall, London, på Musée d’Orsay i Paris og ved Schubertiaden in Schwarzenberg og kan nu føje Søbygaard på Ærø til rækken af fine spillesteder….

 

 

 

 

 

Trine Bastrup Møller

Trine Bastrup Møller begyndte sin karriere som lyrisk mezzo-sopran ved Royal Academy Opera School,  National Opera Studio og ved Det Kgl.Danske Musikakademi i København.
Senere skiftede Trine fra mezzo-sopran til sopran, og som sådan debuterede hun som Tosca ved Slotsoperaens opførelse af Puccinis Tosca i 2018. I 2019 sang hun Turandot (igen Puccini) ved Immling Festival i Bayern. 
På Det kgl Teater har Trine sunget Rosmira i Händel’s Partenope, Cherubino i Mozarts Fiigaros Bryllup, Olga i Tchaikovsky’s Eugene Onegin, Mercedes i Bizet’s Carmen og Waltraute i Wagners Valkyrien - for at nævne blot nogle få af en lang og imponerende liste af partier.