Koncerter 2020 - koncertprogram

En Beethoven aften med Poseidonkvartetten

Naturligvis skal vi på Søbygaard markere et af den klassiske musiks allerstørste navne. Vi fejrer i år 250-året for Beethovens fødsel.

Poseidonkvartetten, en af Danmarks fineste strygekvartetter, spiller to Beethoven-mesterværker: ”Harpekvartetten” kaldes sådan pga. de karakteristiske pizzicatosektioner i første sats, der minder om harpespil; efter pausen får vi en af Beethovens sidste strygekvartetter, der af mange anses som noget af det mest sublime musik der nogensinde er skrevet.

Efter at have hørt en af Beethovens sidste strygekvartetter skal Schubert have udtalt: ”Hvad er der dog tilbage for os andre at skrive…”

Poseidonkvartetten: 
Joel Laakso, cello;
Jon Gjesme, violin; Christine Enevold, violin; 
Magda Stevensson, bratch 

PROGRAM

Bethovens strygekvartet op. 74 i Es-dur ”Harpen” (1809)

 I. Poco adagioAllegro

 II. Adagio ma non troppo

 III. Presto - Più presto quasi prestissimo

 IV. Allegretto con Variazioni

. . . .  Pause  . . . 🥂

Beethovens Strygekvartet op. 132 i a-mol (1823-25)

 I. Assai sostenuto – Allegro

 II. Allegro ma non tanto 

 III. Molto adagio

 IV. Allamarcia, assai vivace

 V. Allegro appassionato

 

Violinisten Jon Gjesme har 20 års erfaring som koncertmester fra Det Kongelige Kapel, Oslofilharmonien og Copenhagen Phil hvor han er koncertmester nu, og hvor han spiller på orkesterets fine Stradivarius, men hans hjerte brænder for kammermusikken.

Christine Enevold er koncertmester for 2. violingruppen i Danmarks Underholdningsorkester. Hun har igennem hele sin musikerkarriere været meget aktiv på den danske kammermusikscene.

Joel Laakso er 1. solo-cellist af Det Kgl. Kapel. Som solist har han bl.a. spillet med det Finske Radio Symfoni Orkester og Det Kongelige Kapel. 

Magda Stevensson er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2002. Hun er koncertmester for bratschgruppen i DRs Underholdningsorkester og medstifter og hovedkraft i Paizo Kvartetten.