Fra Barok til det allernyesteOnline reservation

To prisbelønnede musikere, Toke Møldrup og Bjarke Mogensen, gæster Ærø med cello og accordeon – en usædvanlig, men utroligt velklingende sammensætning af instrumenter.

Den legendariske cellist Rostopovich var på sine eksilrejser i det gamle Sovjet ofte hensat til at spille i fjerne forsamlingshuse i Sibirien hvor det ikke var muligt at opstøve et klaver. Han blev derfor ofte sat til at spille sammen med et accordeon, og udtalte efterfølgende i interviews:  “Hvis cellister vil udforske alle celloens muligheder, så skal de ikke akkompagneres af et klaver, men af et accordeon”.

Sammen med celloen lyder et accordeon fantastisk, næsten som et helt orkester med alle sine klangfarver.

 

 

Program 1. del

 

Sofia Gubaidulina (f. 1931)
In Croce (1979)

Schierbek/Møldrup:
Variationer over "I Danmark er jeg født"(2018) (solo cello) 

Domenico Scarlatti (1685-1757):
Sonate K.141 (solo accordeon)

Antonio Vivaldi (1678-1743)
Suite (arr. Møldrup/Mogensen):
Vedró Con Mio Diletto
Cum Dideret
Andero, Gridero, Vedero

 

Program 2. del


Anatolijus Senderovas (1945-2019)
Songs of Shulamit (1992) for accordeon, cello og bånd

Max Bruch (1838-1920)
Kol Nidrei, op. 47 (1880)

P. I. Tchaikovsky (1840-1893) (arr. Møldrup/Mogensen)
Danse Russe
Andante Cantabile

Nikolai Rimsky-Korsakov(1845-1908)
Lithuanian Dance fra 'Mlada' (arr. Mogensen)
‘Dance of the Buffoons’ fra ‘Snow Maiden’ (arr. Møldrup/Mogensen)

Bjarke Mogensen, accordeon, har siden han i en ung alder debuterede i en tv-udsendelse på ZDF som solist med München Symfonikerne markeret sig som en af de mest efterspurgte og alsidige musikere på den klassiske musikscene i Danmark.

Som 20-årig tog Toke Møldrup diplomeksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. I 2010 blev han solocellist i Copenhagen Phil / Tivolis Symfoniorkester. Indtil da spillede han med Paizo Kvartetten til koncerter og festivaler i mange lande.