En Beethoven aften med PoseidonkvartettenOnline reservation

Poseidonkvartetten består af fire førende og yderst erfarne kammermusikere og solister.
De dannede sammen POSEIDONKVARTETTEN i 2007. Kvartettens medlemmer oplever, at de i deres samspil og samarbejde har en unik fælles forståelse for, hvordan musikken skal fortolkes, fraseres og formidles til publikum.
Navnet Poseidonkvartetten er taget efter guden for havet og naturkræfterne, hvilket symboliserer de fire musikers stræben efter at få stemninger og kontraster frem i musikken fra vildskab, temperament og brusende bølger til ro, indadvendthed og blikstille hav.

Poseidonkvartetten er netop nu i gang med et projekt, der må betegnes som et maraton for kammermusikere: at opføre Beethovens OG Schuberts tre sidste strygekvartetter på tre dage…..

 

Jon Gjesme er vokset op i Norge, men er nu bosiddende i Danmark. Han har 20 års erfaring som koncertmester fra Det Kongelige Kapel, Oslofilharmonien og Copenhagen Phil hvor han er koncertmester nu, og hvor han spiller på orkesterets fine Stradivarius. Jon Gjesme har en omfattende solistkarriere ud over orkesterarbejdet, men hans hjerte brænder for kammermusikken, og især for Beethovens strygekvartetter. ”Det er meget krævende, men det er en fantastisk verden”, udtaler Jon Gjesme

Christine Enevold er koncertmester for 2. violingruppen i Danmarks Underholdningsorkester. Hun har igennem hele sin musikerkarriere været meget aktiv på den danske kammermusikscene.
Hun har i solist, kammermusik og kammerorkestersammenhæng turneret i Europa og USA. Desuden er Christine en aktiv violinunderviser af talentfulde børn og unge.

 

 

 

 

Joel Laakso er 1. solo-cellist af Det Kgl. Kapel. Som en aktiv musiker og tidligere cellist i Ny Helsinki-kvartet har han optrådt i de fleste europæiske lande, USA, Syd-Amerika, Asien og Australien. Som solist har han bl.a. spillet med det Finske Radio Symfoni Orkester og Det Kongelige Kapel. Mellem 2015-17 var han kunstnerisk leder af Riihimäki Sommer Koncerter.
Efter en forfriskende pause fra kvartetspil er Joel utrolig glad for at deltage Poseidon-kvartetten.

Magda Stevensson er født og opvokset i Sverige og er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2002. Hun er koncertmester for bratschgruppen i DRs Underholdningsorkester, og udover at være en hyppig gæst  i Poseidonkvartetten er hun også medstifter og hovedkraft i Paizo Kvartetten.