Bestilling af mad til Søbygaardkoncert
I forbindelse med Søbygaardkoncerterne (ikke til søndagsmatiné), er det muligt et bestille en koncertplatte, som afhentes i Café Hertug Hans mellem kl. 18-19 på koncertdagen og nydes på bænkene foran koncertsalen på Søbygaard før koncerten starter. Det er selvfølgelig også muligt, at købe drikkevarer i Café Hertug Hans når maden hentes.
Billedet er ikke retvisendeBemærk venligst, at der kun kan bestilles mad ved samtidigt køb af koncertbilletter, da Café Hertug Hans ikke er registreret som en offentlig restaurant.
Kuvertprisen er DKK 140,- per. person (ekskl. drikkevarer) og kan typisk, a la billedet til højre, bestå af godt brød, gode pølser/skinke evt fisk, forskellige slags hummus, tapanader, grønt, ost og lidt frugt/nødder. Måske også en tærte eller bulgursalat, men kan/vil variere fra koncert til koncert.
Du bestiller, senest kl. 14 dagen før koncerten, ved at sende en mail til koncertmad@soebygaardsvenner.dk eller en SMS til +45 3022 5862 og oplyse følgende:
- Bookingummer (skal oplyses)
- Antal kuverter (skal oplyses)
- Eventuelt navn, e-mail adresse eller mobilnummer
Du vil efterfølgende modtage en bestillingsbekræftelse på maden, på enten e-mail eller SMS, afhængig af din bestillingsmåde. Kontroller venligst din spam folder for bekræftelse, hvis du bestiller via e-mail.
Spisende gæster på en regnvejrsdagBetaling afregnes ved afhentning i café Hertug Hans eller inden koncertdagen via MobilePay på 702776 (du udregner selv samlede kuvertpris). Ved MobilePay betaling, skal dit bookingummer plus ordet "mad" (ex. "B60-1280 mad"), angives i MobilePay tekstfeltet, for korrekt registrering af din betaling - angives bookingnummer ikke i betalingen, kan vi ikke umiddelbart se du har betalt for maden ved afhentningen.
Yderligere spørgsmål eller information om maden til din koncert, kan fås ved at skrive til koncertmad@soebygaardsvenner.dk.
Skulle det være regnvejr på koncerttidspunktet, vil det være muligt, at indtage maden ved borde indendørs, i ægte Søbygaard atmosfære med kik til stråtaget og omgivet af plancher om istandsættelsen af Søbygaard.