
Fazioli flyglet
Pianisten Anne Øland blev i 2006, sammen med jazzpianisten Søren Kristiansen, bedt om at rejse til Venedig for at udvælge et nyt Fazioli flygel til Søbygaards Venner, skænket af Voderup Fonden.
Voderup-Fonden skænkede dette koncertflygel af mærket Fazioli til Foreningen Søbygaards Venner, til glæde for musiklivet på Ærø.
Anskaffelsen og overdragelsen af koncertflyglet var et hovedønske for Voderup-Fondens stifter, Alfred Jørgensen, der levede fra 1947 til 2005, og efter hvis fødested Voderup-Fonden har sit navn.
Anne Øland indvidede det nyindkøbte flygel ved en festkoncert d. 16. juli 2006.

Søbygaards Fazioli-flygel er udvalgt specielt til salens klang og betegnes som et af de bedste af sin art i landet.
Det betyder at de dygtigste pianister og sangsolister gerne lægger vejen forbi Søbygaardkoncerterne.
For at sikre at koncertflyglet (fabrikat: Fazioli, model F-228, fabrikationsnummer 2281417) opbevares i overensstemmelse med de krav, der er stillet af leverandøren i forbindelse med udstedelse af garantibevis, opbevares instrumentet i et lokale med regulerede temperaturkilder og luftfugtighed.