Galya Kolarova, Emma Steele og Kim Bak Dinitzen
Galya Kolarova, bulgarsk-født pianist er uddannet i Bulgarien, Danmark, Italien og Østrig. Galya er en internationalt efterspurgt pianist og hun har en omfattende karriere som både solist og kammermusiker, hvor hun har optrådt i prestigefyldte koncertsale over hele Europa såvel som i Mellemøsten og Asien.
Galya samarbejder regelmæssigt med musikere fra orkestre som Concertgebouw symfoniorkester, Berliner Philharmonikerne, DRSO, Det Kgl. Kapel og Cph. Phil.
Galya er en efterspurgt akkompagnatør med tilknytning til mange danske såvel som internationale konkurrencer. Som akkompagnatør og underviser er Galya desuden fast tilknyttet Malko-skolen og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Har medvirket ved internationale musikkonkurrencer såsom ARD Music Competition 2017, Carl Nielsen International Competition 2019, Pancho Vladigerov Violin Competition 2019 samt Tchaikovsky XVI International Competition 2019.
Emma Steele er født i Chicago. Hun er koncertmester i Det Kgl. Kapel, og optræder internationalt som solist med symfoniorkestre og som kammersolist.
Hun har optrådt i Orchestra Hall i Chicago, Carnegie Hall i New York, The Rudolfinum Concert Hall i Prague, og Finlandia Hall i Helsinki.
Hun har også optrådt som solist med bl.a. Helsinki Philharmonic Orchestra, Det Finske Radio Symfoni Orkester, Det Kongelige Kapel, Det Polske Radio, Chicago Youth Symphony Orchestra.
Kim Bak Dinitzen, f. 1963, dansk cellist, uddannet i København og London. Dinitzen, der regnes blandt tidens mest talentfulde danske musikere, modtog Victor Borges Musikpris i 1987 og vandt siden priser ved flere internationale konkurrencer.
Han har optrådt som solist og kammermusiker i Danmark, Europa og USA.