Candlelight Concert: To gange Clausen
Jazzpianist og komponist Thomas Clausen blev uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Clausen har spillet med bl.a. Palle Mikkelborgs Entrance, Radioens Big Band, Dexter Gordon, George Russell´s "Skandinaviske jazzgruppe", Bent Jædig, Bo Stief, Alex Riel, Niels Henning Ørsted Pedersen, Allan Botschinsky, Bjarne Roupé og gruppen Creme Fraiche. Han har ledet egne grupper som f.eks. "Mirror" og '"Middle Earth".
Clausen er inspireret af pianisterne Bill Evans og Chick Corea.
I 1989 modtog han Ben Websterprisen.
Ved årtusindskiftet stod Clausen som den væsentligste pianist i dansk jazz med et personligt magtfuldt spil, der er påvirket både af Bill Evans, europæisk modernisme og brasiliansk musik, og med et kunstnerisk virke, som han har omgivet med stor omhu, og som har strakt sig ind i flere genrer. (Politikens Jazzleksikon, 2003)
Nina Sveistrup Clausen er koloratursopran og uddannet i opera, performance og ny musik i solistklassen ved Syddansk Musikkonservatorium, samt private studier i Berlin og ved Bel Canto Vocal Studio London.
Hun har sunget Nattens Dronning i Tryllefløjten og Sidi i Lulu, men er også blevet headhuntet til roller i det helt nye og eksperimenterende repertoire.
Nina er modtager af hæderslegat for unge musikere fra ERMA fonden (2010) og Solveig og Per Andersens Mindefond (2015), samt finalist i Fulham Opera Verdi Prize i London 2015.